Beatles spillede til min fødselsdag

Hvor var det dog en fornøjelse at blive forkælet af The HalfBeatles for 3 gang til min fødselsdag i går. For 5 år siden spillede de til min mands 50 års fødselsdag og vi var henrykte over deres professionalisme og deres charmerende måde at være på. For godt et år siden hørte vi dem igen til vores venners sølvbryllup og kvaliteten var vokset markant. De havde flere nyere sange på programmet som fik alle de yngre og også os ældre ud på dansegulvet. I går var det min tur til at blive 50 år.

Vi havde hyret The HalfBeatles til at spille lige efter maden, så der med det samme kunne komme gang i festen. Vi havde knap fået slugt desserten da rock guitarrene kørte derud af til ”I saw her standing there” som efterfulgtes af en medley af ”Johnny be goode – Blue suede shoes – La bamba” så var grundstenen endnu engang lagt til en festlig aften i selskab med halvbeatlerne Rune og Mathias. Ja, vi er efterhånden på fornavn med dem. Jeg havde ønsket hovedsageligt at få musik fra 80’erne og opefter og jeg ved efterhånden at de 2 drenge kan det hele. Efter en start med et par 50-60’er sange til de ældste som jo ikke holder så længe, kom der gang i 80’er, 90’er, 00’er, 10’ernes hits. De spillede Kim Larsen, Thomas Helmig, Tv 2, Robbie Williams, Maroon 5, Daft punk (Get lucky), Rasmus Seeback, David Lee Roth, DAD, Bryan Adams, Brødre Olsens vindersang, La Camisa Negra, Ja de synger på 3-4 sprog, langt mest på engelsk og dansk dog.

Det er fantastisk at de har et så bredspektret repertoire og de gør det hele så godt og med så meget entusiasme at det bare smitter af på os alle sammen. De elsker virkelig at spille musik og underholde. I går fik jeg hele 2 fødselsdags sange af The HalfBeatles, først spillede de Kim Larsens Susan Himmelblå hvor de havde lavet teksten en smule om, så den passede til mit navn, Susanne. Susanne Himmelblå blev spillet i en ren akustisk version som fik alle til at klappe med og jeg stod midt i det hele og blev lidt forlegen, hvilket jeg sjældent gør. Ikke længe efter, skulle jeg igen være midtpunkt. Fødselsdags sang nr. 2 var Beatles nummeret ”Birthday” men med en indlagt overraskelse. Midt i nummeret kom et brudstykke med sidste vers af ”Susanne har fødselsdag” hvor alle til festen sang med. Endnu en gang tak til The Halfbeatles, som ikke har spillet for os for sidste gang – de leverer bare fantastisk musik til fødselsdag. Vi bliver jo ældre og der kommer nye fødselsdage, min mand bliver 60 om 5 år.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)
Beatles spillede til min fødselsdag, 10.0 out of 10 based on 2 ratings

One thought on “Beatles spillede til min fødselsdag

  1. Det er altid godt med noget god musik, når man holder fest – uanset om man er ung eller om man er kommet lidt op i årene. Det sætter bare lidt mere gang i det hele 🙂

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0 (from 0 votes)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *