Modebevidst knægt

Vores eneste barnebarn, Malte, har altid været min kones store øjesten, og det har ikke ændret sig nu, hvor han er kommet i puberteten og derfor af og til opfører sig en anelse alternativt, når han bliver ramt af de humørsvingninger, som helt naturligt hører med til puberteten.

Min kone er også meget afslappet overfor Maltes smag for tøj, selv om jeg nu nok synes, den er temmelig speciel. Tidligere gik han normalt mest i cowboybukser og T-shirts eller sweatshirts i den kolde årstid. Men nu er det anderledes, for knægten er blevet modebevidst og vil helst klæde sig i noget outreret hip hop tøj fra Shakk.dk, som jeg af og til synes er lige i overkanten. Men bevares, det hører vel alderen til, og det går nok over igen en gang.

Her i sidste måned havde vi inviteret Malte med på en ferie på Tenerife. Han blev ovenud lykkelig, da vi inviterede ham. Han havde fortjent en ferie, syntes vi, for vores datter og svigersøn har det temmelig stramt økonomisk, så de har ikke mulighed for at tage på ferie i udlandet.

Vi havde på forhånd fortalt Maltes forældre, at vi agtede at købe noget nyt tøj til ham på Tenerife, fordi vi ved fra tidligere besøg på øen, at tøj dernede er en del billigere end herhjemme, og familiens stramme økonomi gør også, at han ikke så tit får noget nyt.

Så da vi var kommet ned til Tenerife, hvor vi holdt to ugers ferie, brugte vi en del tid på at finde noget billigt hip tøj til Malte. Det var nu ikke den nemmeste sag af verden, for der var faktisk lidt langt mellem noget tøj, der faldt i Maltes noget specielle smag.

Men det lykkedes dog i en butik, der først og fremmest satsede på tøj til de helt unge. Det var Malte selv, der fik øje på butikken, som havde et stort udvalg i det, Malte kaldte street tøj. Min kone og Malte kastede sig ud i en sand power shopping i den butik, og heldigvis generede det dem ikke det fjerneste, da jeg foreslog, at jeg satte mig hen på den nærliggende bar og nød et koldt glas fadøl, mens de købte ind.

De tog sig virkelig god tid, så det blev faktisk til to glas øl, før de kom ud fra butikken og hen til det bord, jeg sad ved. Min kone bestilte et glas hvidvin til sig selv og en cola til Malte, som derefter dykkede ned i de to store indkøbsposer, han var kommet slæbende med, for at vise mig de nye indkøb.

Maltes nye tøj var nogenlunde så rædselsfuldt, som jeg havde forventet, men det sagde jeg ikke noget om – kun at han måtte regne med at smide noget af sit gamle tøj ud for at få plads i kufferten til alt det nye.

På vej hjem til hotellet fik Malte øje på en butik med et kæmpe stort udvalg i caps, som han også gerne går med. Så vi lovede ham at besøge den dagen efter.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *