Nu gælder det haven!

Vi var lidt spændte, min kone og jeg, på at se det nye havecenter, som nogle af vore bekendte i lørdags åbnede på et stort areal i udkanten af industrikvarteret her i byen. De havde på forhånd fortalt os meget om det nye center, som de selv kalder en blanding af en planteskole og en slags grovvarehandel, hvor de vil forhandle stort set alt, hvad kunderne har brug for til deres have.

Og det var bestemt en oplevelse at se det nye havecenter, som er temmelig utraditionelt i sin opbygning. På det store udendørs areal kunne vi finde stort set alle former for planter som på en velassorteret planteskole, men det hele var præsenteret på en ny og flot måde.

For eksempel var de fleste af de mindre planter – hvad enten der var tale om prydplanter eller for eksempel krydderurter, plantet i nogle store højbede, der gør det nemmere for kunderne at tage dem i nærmere øjesyn.

Det var en rigtig god ide, var min kone og jeg enige om, fordi man som kunde ikke behøvede at gå helt ned i knæ for at kigge nærmere på planterne. Højbedene var opbygget i kraftige kvadrer af sort og grå granit, som sendte et signal om kvalitet og holdbarhed.

En fordel ved det nye anlæg var også, at der var usædvanligt god plads mellem disse højbede, så folk ikke gik og skubbede til hinanden for at komme forbi. Det giver også en god fornemmelse, at der er så fin plads at gå rundt på.

I det område, hvor de mange højbede er placeret, er der brede gangarealer, der er belagt med fliser, og vores bekendte fortalte, at de havde valgt det, fordi der er stor afsætning og dermed udskiftning af de mindre planter, og derfor skal der køres meget med de vogne, som de bruger til at transportere planterne rundt med.

Omvendt er det med gangarealerne i de områder af havecentret, hvor der er større planter som for eksempel buske og hækplanter. Her er gangene belagt med finkornet grus i en lys nuance, som står godt til det område.

Men det mest spændende ved det nye havecenter var nu den helt nye afdeling med alt muligt til brug i haven. Der var en stor udstilling af havemøbler i vidt forskellige afskygninger lige fra de billige plastikmøbler til gedigne møbler i ædelt træ til temmelig mange penge.

Også sådan noget som en havegrill – både til trækul og til gas – kan man finde i det nye center, og udvalget var faktisk meget stort. Det samme var tilfældet med udvalget af haveredskaber – lige fra en almindelig rive til en stor havetraktor til at klare græsslåningen.

En anden nyskabelse i centeret er en afdeling, der forhandler alle mulige slags materialer til brug i haven. Her kan man købe belægningssten, muld og så videre, ligesom vores bekendte har slået sig på at forhandle brænde og træpiller til folks brændeovne eller udendørs pejse. Det er en afdeling, der også tilbyder levering af varerne lige til døren, og den venter vores bekendte sig meget af.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *