Vedligeholdelsesfrit hegn

Da jeg for nogle år siden blev færdig med min uddannelse som civilingeniør, var jeg noget uheldig med timingen, for jeg blev færdig med min uddannelse i 2009, da finanskrisen for alvor havde ramt erhvervslivet, og det var ikke ligefrem sådan, at jobbene hang på træerne. I hvert fald lykkedes det mig ikke at få ansættelse som ingeniør nogen steder.

Men en dag mødte jeg tilfældigt en af mine tidligere studiekammerater, som havde været så heldig at finde et godt job. Han fortalte, at han i nogle måneder havde haft noget helt manuelt arbejde hos en anlægsgartner – http://fliseroghegn.dk/virksomheden.aspx -, som åbenbart havde nok af arbejde, for gartneren havde i hvert fald været noget ked af det, da Jonas, som min studiekammerat hedder, havde sagt op for snart at tiltræde sit nye arbejde som ingeniør.

Jeg fik at vide, hvem den pågældende anlægsgartner er og henvendte mig til ham for at tilbyde min arbejdskraft. Jonas havde åbenbart lagt et godt ord ind for mig, for gartneren bad mig møde på arbejde allerede den følgende dag på en bestemt adresse, hvor hans firma var i gang med et større haveanlæg på en industrigrund, hvor et stort firma snart skal flytte ind i nybyggede bygninger.

For mig var det fint bare at få noget at bestille og tjene nogle penge, for det med at gå ledig har aldrig været min kop te, så jeg mødte på arbejde den næste dag og var meget opsat på at gøre en god indsats, selv om jeg ikke på det tidspunkt havde erfaringer med den slags.

Min nye chef spurgte mig med det samme, om jeg havde nogen erfaringer med træfældning, for der var en del træer på grunden, som skulle fældes, hvorefter stubbene skulle fræses ned. Og der var jeg lidt heldig, for jeg har flere gange hjulpet min far med at fælde træer på den sommerhusgrund, mine forældre købte for nogle år siden, og jeg kan godt tillade mig at sige, at jeg er nogenlunde habil med en motorsav.

Så jeg fældede træer det første par dage, og da det stykke arbejde var gjort, blev en kollega og jeg instrueret i at opsætte et vedligeholdelsesfrit hegn – som vist her – på hele den ene langside af den store industrigrund. Hegnet bestod af nogle betonstolper samt planker i fibercement, der under selve produktionen var blevet indfarvet, så de aldrig senere behøver at blive malet igen.

Det var et ret stort stykke arbejde, som vi brugte det meste af en uge på, men vi havde heldigvis gode hjælpemidler til arbejdet – især i form af et motordrevet pælebor, så det var ret nemt at bore hullerne til hegnets stolper.

Noget af det sidste, der skulle gøres på den pågældende grund, var at få lagt fliser på et ret stort areal foran indgangspartiet til virksomheden. Jeg må nok indrømme, at flisebelægning ikke den gang hørte til mine kompetenceområder, men jeg lærte en del ved at være med i det arbejde.

I det hele taget lærte jeg meget i den periode, som jeg har haft gavn af i mit nuværende job som ingeniør.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *