Vi skal flytte i nyt hus
Vi har boet nogle år i en ældre villa, som nu er ved at være blevet for lille, fordi der hen ad vejen er kommet hele fire børn, en hund og en kat til. Så nu er vi kommet der til, hvor vi bliver nødt til at have noget mere plads at gøre med.
Vi har efterhånden kigget efter det helt rigtige hus et ganske langt stykke tid. Men vi bor i et område, hvor der ikke er ret meget udskiftning i øjeblikket. Så kunne vi selvfølgelig vælge at flytte et helt andet sted hen. Men det synes vi ikke rigtig vil være en god idé. Både min kone og jeg har nemlig job, kun få minutter fra hvor vi bor. Og to af vores børn er også startet i den lokale skole. Så vi vil selvfølgelig helst blive i området.
Derfor var det også om at slå til, da det rigtige hus med den helt rigtige have endelig kom til salg. Efter lidt handlen frem og tilbage lykkedes det da også at få en købsaftale i stand. Dog med en overtagelsesdato, som er næsten otte måneder fremme. Så der går et stykke tid inden vi kan overtage det nye hus.
Vi satte vores gamle hus til salg med det samme, at aftalen om køb af det nye hus var på plads. Og det tog ikke lang tid, før to interesserede købere meldte sig på banen. Og allerede på en uge, havde vi faktisk solgt vores hus og endda til den udbudte pris. Så det var vi faktisk rigtig godt tilfredse med. Det eneste punkt, hvor vi egentlig rigtig måtte give os, var på overtagelsesdatoen. Køberne insisterede nemlig på at overtage huset om tre måneder. Og vi endte altså med at give os. Det efterlader os dog med lidt af et problem, da der jo således er fem måneder inden vi selv har et hus at flytte ind i.
Løsningen på det hele er blevet, at vi har lejet et sommerhus i den periode, hvor vi står uden bolig. Selv om vi kommer til at køre et stykke vej hver dag til hhv. arbejde og skole, var det den eneste oplagte mulighed vi umiddelbart havde. Og det skal såmænd også nok komme til at fungere fint. Det er et dejligt hus med hele fem værelser, to badeværelser, parabol tv og internet. Så vi kommer vist ikke til at mangle noget.
Det sidste problem vi stod med, var alle vores ting. Dem er der ikke plads til i sommerhuset. Så det har vi klaret ved at leje et lagerrum hos Aalborg Lagerrum. Det ligger dejlig tæt ved motorvejen og faktisk ikke forfærdelig langt fra, hvor vi har lejet sommerhus. Så hvis vi lige står og mangler nogle af vores ting, kan vi hurtigt hente dem i lagerrummet.
Det hele skal nok fungere fint. Men vi går nu alligevel allerede nu og glæder os, til vi kan flytte ind i vores nye hus.
Det er altså guld værd med sådan et depotrum. Jeg står selv og skal flytte til Belgien i et års tid, som et led i min uddannelse. Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort af alle mine ting, hvis der ikke var noget, som hed et depotrum 🙂