Dækbark er en gave til haven

Eskild 0
Dækbark til din have

Kun en tåbe frygter ikke haven – den talemåde har alle dage passet godt på mig. Det betyder nu ikke, at jeg ikke kan lide haven, for det kan jeg faktisk i den grad. Jeg er bare meget ked af havearbejde, og jeg føler, at det er en konstant kamp mod ukrudt i bedene. Derfor var jeg mere end almindeligt lydhør, da min onkel sidste år fortalte mig, at der findes et produkt, der kaldes for dækbark. Læs om dækbark her i øvrigt.

Fra ukrudt til ingenting på en eftermiddag

Jeg bor jo ikke så langt fra Børkop, så jeg blev da glad, da jeg fandt ud af, at Vognmand Dueholm i Fredericia er leveringsdygtig i dækbark. Jeg er ikke typen, der hægter en trailer på bilen – jeg har slet ingen trailer. Derfor var det bare endnu et plus, at jeg kunne få det leveret direkte i indkørslen.

Jeg ringede til Dueholm, fik en god pris – og to dage senere kom en lastbil og dumpede det hele af på en presenning i min indkørsel. Nu var der bare tilbage at få det spredt ud i bedene med trillebør og skovl. Det fik jeg god hjælp til af min nabos tvillingesønner, der fik en halvtredser hver for ulejligheden.

Faktisk var det overstået på en tre timer samme eftermiddag, og jeg var sgu oprigtigt imponeret af, hvor godt det så ud! Ikke et stykke ukrudt var at se nogen steder i blomsterbedene. En lille bonus var den helt geniale duft, som barken havde. Jeg mener, det er bark fra fyrretræ, og det betød, at min have lugtede som en tur i skoven. Helt genialt!

Dækbark holder længe

Det er så ved at være et år siden jeg fik spredt den dækbark ud, og jeg har ikke fortrudt det et øjeblik siden. Bevares – der er da kommet lidt ukrudt op et par steder, men det er godt nok begrænset. Jeg tror ikke, jeg sammenlagt har brugt en halv time på at luge ud, siden jeg spredte dækbark.

Så vidt jeg kan bedømme, vil laget af bark holde året ud, og så skal jeg jo nok have et nyt lag lagt på næste år. Det gør jeg gerne, for det er både billigt, nemt og dekorativt.

Mindre havevanding med dækbark

Jeg har så observeret en tillægsgevinst, jeg ikke var klar over på forhånd: Jeg skal simpelthen vande meget mindre i blomsterbedene i de tørre perioder. Det gode lag bark på jorden holder åbenbart godt på fugtigheden, og udover den tidsmæssige besparelse i det, er der jo også lidt penge at spare på vandregningen i den forbindelse, og her i området er vand faktisk ikke billigt.

Bruger du også dækbark i din have?

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *