De bedste dykkerkurser
Min bror, Søren, har i årenes løb masser af gange takket min nu voksne søn, Timmy, fordi han som 16-årig under en ferie på Kreta havde været meget ihærdig med hensyn til at finde Sørens solbriller på bunden af havet et godt stykke ude fra kysten, hvor vanddybden vel var et sted mellem tre og fire meter.
Situationen opstod, da Søren og jeg sammen med hver vores søn havde lejet en vandcykel og var sejlet et stykke ud på havet for at bade på lidt dybere vand, end vi kunne inde fra stranden. På et tidspunkt lagde Søren sine solbriller, som havde været temmelig dyre på grund af styrke med glidende overgang i glassene, fra sig på vandcyklen, og da den vippede lidt voldsomt lidt senere, gled brillerne lige så stille ud over kanten og forsvandt ned i vandet.
Timmy havde taget sit smarte og billige snorkel udstyr med ud på vandcyklen, så han sprang i vandet og forsøgte at få øje på brillerne nede på bunden. Det tog en hel delt id, men pludselig spottede han dem, hvorefter han tog snorkelen af og dykkede ned og fik fat i solbrillerne. Søren blev lykkelig, for han havde betalt godt og vel 6.000 kroner for de briller.
Det lille intermezzo, som altså endte godt, fik senere en ganske langtrækkende betydning for Timmy. Hans dykning efter solbrillerne havde vakt en interesse hos ham for at dykke, for han havde virkelig nydt at dykke ned og få fat i de dyre briller.
Efter ferien fik Timmy overtalt os til at betale for et dykkerkursus, som blev afholdt af en lokal dykkerklub her i Aarhus. Det var faktisk et ret dyrt kursus, men det hang også sammen med, at kursusdeltagerne bare skulle møde op, hvorefter de fik stillet alt det nødvendige dykkerudstyr til rådighed af klubben, og den slags er jo temmelig kostbart, har jeg senere erfaret. Ligesom for eksempel pulsure kan være det.
Timmy var meget begejstret for det kursus og var ikke i tvivl om, at han i sit voksenliv ville fortsætte med at dykke, og han havde i hvert fald på det tidspunkt en drøm om at gøre det til sit erhverv.
Det betød også, at hans eneste ønsker i forbindelse med fødselsdage og jul de følgende år havde noget med dykning at gøre. Han var nu forholdsvis fornuftig, for jeg kan huske, at hans første ønske var en våddragt, fordi han med sådan en ville være i stand til at forlænge sæsonen ganske betydeligt uden at være ved at dø af kulde, når han skulle dykke i Aarhusbugten.
Og da Timmy som 18-årig igen skulle med os på charterferie – denne gang til Gran Canaria – undersøgte han på forhånd markedet for de bedste dykkerrejser til øen, og det endte da også med, at han brugte det meste af den ferie på at dykke i Atlanterhavet i dykkerudstyr, som han kunne leje i en forretning, der hørte til det hotel, der lå nabo til vores hotel.
Nu er Timmy 23 år og har i mellemtiden uddannet sig til erhvervsdykker, men drømmen om at leve af det har han dog opgivet.
