Deerhunter
Da min svigerfar døde for et par måneder siden, blev hans to døtre enige om, at de ville vente til efter begravelsen med at gennemgå hans efterladenskaber. Min svigermor døde for flere år siden, så det var selvfølgelig min kone og hendes søster, der skulle stå for at få tømt hans hus, inden det skulle sættes til salg.
Både min svigerindes mand og jeg hjalp naturligvis til den weekend, der var afsat til at få styr på hele boet. Ingen af os var interesserede i hans temmelig gamle møbler, så de blev kørt til en genbrugsforretning. Der var nogle få malerier, som vi fordelte mellem os, men ellers var det døtrene, der i al fordragelighed delte porcelæn, bestik og den slags mellem sig.
Og jeg fik at vide, at jeg bare skulle tage for mig af retterne med hensyn til min svigerfars jagtudstyr, som han opbevarede i et rum i kælderen. Min svigerindes mand går ikke på jagt, så jeg havde helt frit slag.
Så det blev alt i alt en meget berigende weekend for mig, for min svigerfar havde været en meget ivrig jæger og var gennem årene blevet meget velforsynet med forskelligt udstyr.
Til min overraskelse fandt jeg også to luftgeværer, som ikke er egnet til jagt med derimod til skydetræning. Dem var jeg da glad for at få i min varetægt, for jeg har tit savnet muligheden for at øve mine skydefærdigheder derhjemme. Og jeg er ikke mindst glad for, at de er af mærket Gamo, som jeg selv sætter højt.
Også svigerfars to haglgeværer, som stod forsvarligt låst inde i hans store våbenskab, var jeg glad for. Der er nemlig tale om geværer af virkelig god kvalitet. Modsat var det med den jagtriffel, der også var i våbenskabet. Den har kendt bedre dage og er ikke nær så god som min egen, så den vælger jeg nok at forsøge på at sælge.
I kælderrummet kiggede jeg også nærmere på det pænt store udvalg af Deerhunter jagttøj, som min svigerfar havde efterladt sig. Han og jeg er af nogenlunde samme størrelse, så vi sagtens kunne passe tøj sammen, og i hvert fald en jakke og et par bukser så så nye ud, at jeg ikke er sikker på, at han nogensinde har brugt dem.
Jeg vidste, at svigerfar også havde et par gode kikkerter, så jeg blev lidt overrasket over, at jeg ikke fandt dem i hverken våbenskabet eller i den reol, han havde stående ved siden af nede i kælderrummet.
Men det mysterium løste sig hurtigt, da min kone kaldte ned til mig i kælderen og fortalte, at hun havde fundet et par kikkerter i et dækketøjsskab, som hun og hendes søster var ved tømme. Det viste sig da også, at det var svigerfars jagtkikkerter, der af en eller anden grund lå i dækketøjsskabet, og jeg blev glædeligt overrasket over, at den ene af dem var en Bresser, som er en ganske dyr kikkert, som jeg i flere år har haft stående på ønskesedler til jul og fødselsdag.
