Glæden ved en ny bil

Smilet og glæden i min mands øjne var ikke til at tage fejl af, da han i går kom hjem efter at have hentet vores nye bil, som er den første fabriksnye bil, vi har haft i vores samliv, som nu er godt og vel 16 år gammelt.

Udtrykket i hans øjne mindede mig om vores søns 10 års fødselsdag for et par måneder siden. Da gav vi ham nemlig den fjernstyrede bil, som han har ønsket sig i snart et år. Da han pakkede gaven ud om morgenen på sin fødselsdag, var hans glæde og stolthed ikke til at tage fejl af, og jeg tror, at både min mand og jeg fik det største knus nogensinde af ham, for han var virkelig glad for den gave.

Selv om vores nye bil ikke er en gave, der kom som en overraskelse, havde min mand alligevel det samme glimt i øjnene, da han kom hjem med den og stolt viste den frem for vores søn og mig ude i indkørslen.

Hidtil har vi altid købt brugte biler, når familiens køretøj trængte til udskiftning, for vi har ikke syntes, at økonomien kunne række til at tage springet til en fabriksny bil, der trods alt kræver en noget større investering, så vi har hver gang valgt at finde en god, brugt bil, der var lidt yngre, end den vi havde i forvejen.

Men en del gange har vi måtte døje med ganske store værkstedsregninger, fordi et eller andet på bilen var gået i stykker, og det var for eksempel også tilfældet for et par måneder siden, da vi var tvunget til at få en helt ny kobling i vores bil.

Min mand blev noget chokeret over regningens størrelse, og det var helt sikkert den oplevelse, der fik ham til at sætte sig ned og regne tingene grundigt igennem. Hans beregninger viste, at det i heldigste fald ville være økonomiske neutralt på den lange bane, hvis vi kunne finansiere en udskiftning af den gamle bil til en fabriksny en.

Det hele stod og faldt så bare med, om vores bank også kunne se fidusen, så min mand opstillede et meget præcist budget for ejerskabet af en fabriksny bil og et andet for ejerskabet af en nyere brugt, der ret naturligt vil være dyrere i reparationer i en tre års periode.

Han erkendte, at der var en del usikkerheder i hans opstillinger, men vores bankrådgiver var ikke i tvivl om, at de faktisk var ganske realistiske – også fordi nye biler jo er omfattet af en fabriksgaranti, så man ikke løber ind i alt for store omkostninger til reparationer.

Så vores bank sagde ja til vores ønske, og min mand var helt oppe i skyerne, da det stod klart for ham, at vi nu bare kunne gå ud og vælge en fabriksny bil indenfor den prisramme, han selv havde opstillet til sine forhandlinger med banken.

Jeg blandede mig ikke i valget af bilmærke, men det var mig, der helt alene fik lov til at vælge farven.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *