Hvem har emballage?
Min mand er altså en pilfinger. Han er nu også sød til at hjælpe mig med nogle af de praktiske ting her i huset. Men nu her forleden, så fik vi endelig bragt det nye køleskab ud til os. Vi havde bestilt det via internettet, og det kom efter 3 dages ventetid. Folkene, der bragte os det, var søde og tog det gamle køleskab med sig tilbage. De har sådan en ordning med, at hvis man køber fx et tv-apparat eller et køleskab, så tager de det gamle apparat med sig tilbage og sender det til genbrug. Rart. Så er man fri for at skulle tænke på det.
Så kom køleskabet
De kom altså med køleskabet, pakkede det ud, og sluttede det til. Jeg fik besked på, at jeg skulle vente et lille døgns tid med at fylde noget i det. Ok, det var jeg forberedt på, så jeg havde sørget for at lægge nogle af fødevarerne ned i køletasker. Jeg kan jo godt bare skifte køleelementet en eller to gang.
Emballagen først
Min mand kom ned fra sit hjemmekontor og begyndte at blande sig, da folkene satte køleskabet op. Han hev de fine, nye glashylder ud af det. Pillede den der blålige emballage, der sad på dem af. Vaskede hylderne og lagde dem på plads. Han kontrollerede, at alle de der funktioner virkede. Du ved, man kan indstille køletemperaturen. Han rev manualen til køleskabet ud af sin egen emballage. Kiggede på den der reservedel, der fulgte med. Der er sådan en mekanisme, der kan ændre, hvordan man åbner skabets dør. Det var faktisk lidt irriterende, at han rumsterede og tjekkede alt lige med det samme.
Bobleplast
Lige så irriterende, som når han puffer de der bobler i boble plast ud. Han elsker det. Er en rigtig lille husmor, når det kommer til den slags. Alt skal fungere perfekt med det samme – og gør det ikke det, så skal han nok sørge for, at det kommer til at fungere.
Jeg sagde ikke noget til ham om, at det faktisk irriterede mig, at han kom og tjekkede køleskabet så grundigt og samtidigt fortalte mig, hvordan jeg skulle håndtere det – og pointerede overfor mig, at jeg ikke måtte lægge nogle varer i skabet i et døgn.
Jeg fortalte ham ikke, at jeg faktisk var helt på det rene med, hvordan et køleskab fungerer. Måske burde jeg have fortalt ham det. Men jeg nænnede det ikke. Han er jo bare glad på mine vegne. Jeg har jo gerne villet have et nyt køleskab i meget lang tid, og nu har jeg endelig fået det.
I min irritation gik jeg ind på nettet og bookede et bord til middag. Jeg har jo ikke været på indkøb i dag, fordi jeg ventede på køleskabet. Og vi kan da ikke leve af en liter mælk og den halve agurk, som ligger i køletasken.
Jeg sagde til ham, at jeg syntes, at vi skulle fejre vores nye erhvervelse og gå ud og spise i aften. Jeg sagde også, at nu kan han godt lade køleskabet stå i fred. Det fungerer. Og der er 2 års garanti på det.
