Jysk IT Support

Eskild 0

Nu er det to år siden, at jeg påtog mig en ekstra arbejdsopgave udover det daglige arbejde, og jeg må ærligt tilstå, at det er en bibeskæftigelse, som jeg nyder meget. Opgaven går ud på at undervise i seks timer hvert halve år på en efterskole, hvor eleverne efterspørger undervisning i opretning og drift af interne netværk, og det er således eleverne selv, der i det daglige står for vedligeholdelsen af skolens intranet.

Det firma, som jeg er medindehaver af, har i flere år ydet IT support til den pågældende efterskole, og det var i sin tid os, der oprettede skolens første intranet, som dog siden har gennemgået en ganske stor udvikling. Vi har været glade for samarbejdet med efterskolen, selv om det ud fra en økonomiske betragtning nok ikke er den kontrakt, vi får mest ud af.

Men det får vi til gengæld på en anden måde, for de unge mennesker, der frekventerer efterskolens 9. og 10. klasse, er lige præcis i den alder, hvor interessen for IT og computere er meget stor hos mange af dem. Det betyder, at vi jævnligt får nogle forespørgsler fra skolen, som er vigtige input for os i den forstand, at vi får fornemmelse af, hvad det er, de unge efterspørger i IT branchen.

Det er sådan, at den pågældende efterskole som den ene af to specialiserede retning har valgt at satse på IT. Det betyder også, at der er en overvægt af drenge på den linje, men det er ganske interessant at bemærke, at det i rigtigt mange tilfælde er spørgsmål fra pigerne, der giver os udfordringer og dermed mulighed for at være på forkant med udviklingen.

Pigerne tænker tilsyneladende ikke så meget over, hvad der rent faktisk er muligt at opnå. Hvis de synes, at det kunne være en fordel, hvis skolens intranet kunne præstere dette eller hint, så siger de det bare, og heldigvis er det da sådan, at vi i de fleste tilfælde kan opfylde deres ønsker.

Det var netop i forbindelse med skolens undervisning i administration af servere og intranet, at jeg blev spurgt, om jeg ville påtage mig lidt undervisning, for der var ingen af skolens lærere, der følte sig tilstrækkeligt klædt på til at løse den opgave, så nu har jeg som sagt to gange seks timers undervisning på skolen om året.

Den opgave har vi ladet indgå i den løbende kontrakt om IT service med skolen, og som sagt har min undervisning ikke nogen særlig økonomisk betydning. Men jeg får i disse undervisningstimer masser af gode input til fremtidige løsninger, og der er efterhånden flere eksempler på, at elevernes ønsker har ført til nye standardløsninger, som vi også kan tilbyde de øvrige efterskoler, som vi har kontrakt om IT service med.

Dertil kommer, at jeg har mindst et eksempel på, at et ønske fra en af efterskolens elever har ført til en helt ny måde at opsætte et intranet på, så vi sparer tid og kræfter også på opgaver, vi udfører for vores kunder i erhvervslivet.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *