Legetøjsbiler
Min kone griner stadig en gang imellem af mig, fordi jeg for længe siden kom med en tilsyneladende ret dum bemærkning med hensyn til legetøj til vores dengang ganske lille baby på tre måneder. Han hyggede sig meget med nogle små tøjdyr, når han lå på sit legetæppe på gulvet, og så var det en dag, at min kone bemærkede, at vi vist snart skulle have anskaffet noget nyt legetøj til ham.
Jamen, så skal han da have nogle legetøjsbiler eller sådan noget, svarede jeg uden at tænke på, hvor lille han endnu var. Ja, ja, svarede min kone grinende, og så kan du jo ved samme lejlighed købe en fodbold til ham, så I kan spille ude på græsplænen.
OK, jeg dummede mig, og det hang nok sammen med, at jeg på det tidspunkt aldrig før havde haft brug for at vide, hvad sådan nogle små børn kan lege med, for Klaus er vores førstefødte. Men jeg skal da love for, at jeg er blevet klogere siden, for min kone foretrækker, at vi er sammen om at købe alt, hvad der skal bruges til den lille, og det har da også givet flere morsomme eller pinlige episoder i diverse legetøjsbutikker.
For eksempel stod jeg en gang og kiggede på nogle hånddukker, da vi var inde for at købe noget legetøj til Klaus, men min kone trak mig resolut væk med en bemærkning om, at dem var han i hvert fald ikke gammel nok til at få glæde af.
Så i stedet kiggede vi på et stort udvalg af diverse tøjdyr – eller kludedukker, som jeg er tilbøjelig til at kalde dem. Der var ifølge min kone tale om et nyt sortiment af blødt babylegetøj fra Lilliputiens, som åbenbart er et af de mærker, der er hotte til babyer for tiden.
Jeg lod min kone om at udvælge de rigtige tøjdyr, for jeg havde fået øje på nogle sjove tumlemøbler fra Bobles, som havde deres egen udstilling i et hjørne af butikken. Jeg undlod dog at gøre mere ved det, for jeg var godt klar over, at Klaus endnu er for ung til at tumle med sådan nogle, så det må vente, til han er begyndt at gå.
Men selv om man ikke kan gå endnu, skal der da gerne nogle udfordringer til, så jeg spurgte forsigtigt min kone, om der ikke fandtes nogle meget simple puslespil, som han kan sidde med ved bordet i sin høje stol, for på det tidspunkt var han knap otte måneder gammel og kan sagtens sidde ved et bord.
Den var min kone med på, så vi købte et par puslespil af træ fra Djeco, og inden vi forlod forretningen fandt min kone også frem til noget andet legetøj i træ, nemlig nogle små figurer, som barnet kan sidde og placere på forskellige måder på en plade. Det så meget gedigent ud, så jeg noterede med, at legetøj fra HABA nok er noget, vi også kan gå efter i fremtiden, indtil Klaus bliver for stor til den slags.
