Maling af sommerhuset

Eskild 0

Der er gået mange timer med det, men dels har det faktisk været ganske hyggeligt at bruge et par uger af ferien til at få malet vores sommerhus, dels er det en udelt fornøjelse at betragte værket, for det har i allerhøjeste grad pyntet på vores sommerhus.

Min kone og jeg havde for længe siden besluttet, at vi ikke ville til udlandet på sommerferie i år, og så var det, at jeg foreslog, at vi skulle give sommerhuset den helt store overhaling, hvilket min kone var helt enig i.

Så på feriens første dag brugte vi flere timer på at købe maling til huset. Vi havde på forhånd snakket en hel del om, hvilke farver vi skulle vælge, for vi ville godt give huset et noget lysere og lettere udtryk i forhold til den temmelig mørkegrå farve, vi har set på nu i mange år. Næste gang køber altså maling online på http://malingshoppen.dk/ – det er noget nemmere!

Vi var inde i en forholdsvis stor farvehandel ikke ret langt fra det sommerhusområde, hvor vores sommerhus ligger. Vi havde bevidst valgt den, fordi flere andre sommerhusejere har fortalt, at man i den forretning har masser af erfaring med maling til sommerhus i området tæt på Vesterhavet, hvor klimaets belastning på sådan noget maling er ret kraftig.

Og jeg kunne bestemt også mærke, at den fyr, der ekspederede os, vidste en hel del om materialer og maling – eller rettere træbeskyttelse, som han kaldte det. Vi valgte at følge hans råd om at købe den bedste kvalitet, for den skulle angiveligt kunne holde i betydeligt flere år end de billigere kvaliteter.

Vi fik også købte en hel del forskellige pensler. Det er nemlig sådan, at vores ydervægge består af såkaldt klinkbyggede planker, så vi havde ikke mulighed for at bruge en malerrulle til arbejdet. Det ærgrede mig nu lidt, for det ville være gået en hel del hurtigere.

Vi havde valgt træbeskyttelse i en var, gul farve, og min kone fastslog uden tøven, at så skulle vinduesrammerne være hvide, for hun synes, at de to farver står godt sammen, og da jeg ikke er uenig i det, valgte vi hvid vinduesmaling, ligesom vi var enige om, at sternbrædder og udhæng også skulle males hvide. Det er vigtigt at vælge den rigtige udendørs maling!

Vejrguderne smilede venligt til os, for vi havde dejligt tørvejr hele den første uge af ferien, så da der endelig kom et par regnbyger forbi i den anden uge, var vi for længst færdige med alt det udvendige arbejde, så vi kunne hygge os inden døre i de forholdsvis korte perioder, hvor der kom lidt regn.

Som sagt syntes jeg faktisk, at det var ganske hyggeligt at gå og male vores sommerhus. Min kone er ikke specielt begejstret for at svinge en pensel, så jeg fik gennemtrumfet den aftale, at jeg nok skulle smøre malingen på, og så skulle hun til gengæld servicere mig med lidt lækker frokost, en kop kaffe om eftermiddagen og måske en kold pilsner i ny og næ, når jeg syntes, jeg var ved at få det for varmt. Det var en god ordning, som vi begge havde det fint med.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *