LED belysning og hygge?

Kan du huske, da de første produkter inden for LED belysning kom frem? Det var så som så med hyggen i dem, for lyset var simpelthen så “hårdt” eller hvidt, at det var svært at forbinde med vores elskede danske hygge. Det har sørme ændret sig!

LED lys er blevet voksent

Da jeg var dreng, legede jeg med elektronik, og dengang kom de første lysdioder frem. De var reelt forgængeren for det, der er kendt som LED i dag – forkortelsen står for Light Emitting Diode.

Da de første LED lamper kom på markedet, var det nogle ret bastante størrelser, der – som allerede nævnt – udsendte et ganske forfærdeligt hårdt lys, som ingen rigtigt brød sig om.

I dag er det noget HELT andet – LED lamper er helt geniale, og udvalget er enormt, Se blot disse eksempler på LED lamper.

Store besparelser med LED

Der er en her og nu besparelse på elregningen, der er så markant, at det er direkte dumt at negligere den. Men der er også en meget stor besparelse, når man ser frem i tiden! Selvom en Led pære koster mere end andre pærer, holder den til gengæld så længe, at set over for eksempel 5 år eller mere er besparelsen meget stor!

Det er slet ikke ualmindeligt, at en flittigt brugt LED pære holder i over 10 år – og det er der altså bare ingen glødepærer, der gør.

Det kan synes som om, det er “for dyrt” med LED, når du står for at skulle købe, men regner du i spand på 5 år eller mere, sparer du KASSEN ved at skifte til LED.

For eksempel købte jeg for 4 år siden 8 styk LED pærer til mit køkken, hvor jeg har downlights. De lamper er de mest brugte i huset, og de lever stadig alle 8.

Da jeg benyttede almindelige glødepærer, holdt de ca. 1 år i køkkenet.

Hvis jeg regner meget konservativt, begyndte jeg at TJENE penge på mine LED lys i køkkenet allerede efter 2,5 år – og det alene på elregningen. Hvis jeg er meget negativ med levetiden, sparer jeg alligevel også på anskaffelsen.

Ikke kun i køkkenet er det smart – der er et andet rum, hvor man er tilbøjelig til altid at tænde lyset, når man er der: Badeværelset! Der er det også en god ide med LED.

Hvilke erfaringer har du gjort dig?

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *