Videndeling om optimering

Knowshare kan vel oversættes til vidensdeling, ikke? Og netop det er et af karaktertrækkene ved den gruppe mennesker, der lever af at arbejde online. De er ganske enkelt flinke til at dele ud af deres viden – og naturligvis er det ikke 100% filantropisk. Det er også god markedsføring at dele af sin viden, og de kløgtige formår at gøre det, så de deler en masse men holder guldet for sig selv.

Der er mange online folk, der har delt ud af deres viden i årevis – nogle faktisk i 16-17 år. Det er folk som for eksempel Mikkel deMib, Thomas Rosenstand og – i dette tilfælde – Kim Tetzlaff.

Sidstnævnte er kendt for sin viden om at optimere hjemmesider og webshops – sådan nærmest kodelinje for kodelinje – så de responderer hurtigst muligt. Det kaldes for hastighedsoptimering. Du kan nemt følge Kim Tetzlaff på hans G+ profil: https://plus.google.com/u/0/+KimTetzlaff

Eksempel på vidensdeling om IT

Et fremragende eksempel på vidensdeling uden at tage noget for det er Kims artikler om hastighedsoptimering. Han skriver ikke så tit, men når han udgiver nyt, er det altid ekstremt gennemarbejdet og gennemtestet.

Et eksempel: Han har skrevet en omfattende guide til redirects: http://kim-tetzlaff.dk/redirect-guiden-php-vhost-htaccess.html – den er et fremragende eksempel på, hvordan man kan dele ud af viden, der bogstavelig talt har taget år at erhverve – og samtidig cementere sin egen status som ekspert på området.

Enhver, der arbejder seriøst med hjemmesider på Linux vil kunne høste store fordele ved at læse og forstå den omtalte artikel. På den måde kan andre professionelle lære af den bedste, mens mindre erfarne kan begynde at lære det fundamentale.

Et andet godt eksempel er Kims artikel om shortcodes til WordPress, hvor han ganske uimponeret skyder på en daring, som mange webmastere med WordPress som system elsker – nemlig de populre short codes. I sin egen stil gør han opmærksom på de negative sider i loadtid der er ved at benytte dem. Og som en ægte ekspert anviser an alternative måder at angribe problemstillingen på.

Kim er ikke den eneste, der vidensdeler på den måde, men han er et fremragende eksempel på, hvordan man på samme tid kan opbygge et brand, hjælpe andre og skaffe sig selv kunder. Kig nærmere på det – og lær af det!

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *